Michael Velkeneers' nye passion
Michael Velkeneers, søn af den ottedobbelte GP-vinder Marc, var selv et stort talent som ungdomscrossrytter. Efter at Michael hængte hjelmen op i 2016, fandt han dog en ny passion på to hjul: cykling. Truienaar er også forpligtet til sin nye udfordring 100%. Eller hvad syntes du!
Velkeneers er nu 26, men han er allerede nået langt i sporten. Først som motocrosskører og de seneste fire år på cykel. Motorstøjen forsvandt, men fremdriften er der stadig, ligesom opbakningen fra hans sporty familie.
Michaels bedste bedrift denne sommer: fra Oostende til Sint-Truiden og tilbage. Den dag kørte han ikke mindre end 450 kilometer. Med sin mindeværdige tur, på en af årets varmeste dage, henledte Velkeneers og hans kammerater opmærksomheden på Fighters Against Cancer (FAC), en årlig fordel, der bekæmper børnekræft.
Var du allerede en ivrig cyklist under din motorsportskarriere?
Michael Velkeneers: ”Ja, bestemt, især fordi jeg har en chauffør i familien. Min nieces mand, Timothy Stevens (Acrog-Tormans BC/CX) kørte allerede et løb, og derfor tog jeg med ham, da han cyklede. Det er kun vokset derfra. I juni stiftede jeg sammen med min gode kammerat Ruben Putzeys min egen cykelklub, som blev til Kadans Cycle Club. På grund af skader er cykling også den ideelle sport for mig, fordi det ikke længere var muligt at gå."
I de seneste uger har du optrådt hist og her i den regionale presse. Hver med imponerende lange cykelture. Det mindede os om Cedric Grobbens og Nolan Cordens bedrifter.
Velkeneers: “Cedrics solo-turné var virkelig en stor præstation! Da Corona-lockdownen startede, havde jeg og Ruben pludselig meget tid, og vi ville gerne lave noget sjovt at se frem til. Det var sådan, vi først fik ideen om at lave en uge på 1.000 kilometer. Vi havde planlagt tre specielle forlystelser, hver med nogle turistattraktioner. Vi planlagde også en rundtur i Limburg. Men det sjove var, at en anden havde kørt den først. Desværre! Det var meningen at vi skulle ride torsdag, men på grund af mit arbejde måtte vi udskyde til sidst. Samme aften modtog jeg en besked: "Du havde en rigtig god tur, det var værd at ride på dem." Vi havde jo allerede lagt selve turen på Strava, men vi troede aldrig, at nogen ville starte den før!”
Men du gennemførte 1000 kilometer ugen med et par dages forsinkelse?
Velkeneers: "Beats. I mandags tog vi rundt i Limburg med to personer. En tur på 314 kilometer. Onsdag kørte vi en monumenttur. Afgang fra Sint-Truiden til Atomium, derefter til Muur van Geraardsbergen og derfra via Leeuw van Waterloo hjem. I fredags rejste vi fra vores hjem til Houffalize - hvor Cadans' yndlingscafé, Café Coureur i Borgloon, åbner B&B næste år - for derefter at køre videre til finalen i Liège-Bastogne-Liège. Det ville normalt finde sted på det tidspunkt. Det var også godt for 280 kilometer og 4.800 højdemeter. Fordi vi forsøgte at køre de 1.000 kilometer på en sjov måde, kom vi også med til de lokale nyheder. Til sidst var det en uge på 1.100 kilometer!”
Hvordan byggede du op til de maratonture? Dage på 180 kilometer eller mere er ikke så indlysende.
Velkeneers: "Før coronakrisen var dette meget intuitivt. Vi har lyst til at cykle i dag, okay lad os gå! Faktisk var vi aldrig bekymrede over kilometer. Sidste år cyklede vi til havet for første gang. Efter 100 kilometer tænkte vi, "nu er vi døde!". I år var vores første tur op og ned til Antwerpen, godt 200 kilometer. Derfra begyndte vi at bygge op, hver gang lidt længere. Du kører ikke 300 kilometer med det samme. Du starter med 100 km, derefter 150 km og så videre. Uden selv at mærke det, cykler jeg nu fem gange om ugen - med cykelklubben og to dage, hvor jeg underviser for den flamske cykelskole - og jeg tilbagelægger hurtigt kilometer uden at skulle anstrenge mig. Ved udgangen af dette år vil jeg gerne have 20.000 kilometer på kilometertælleren!”
Hvad skal du være opmærksom på, hvis du vil arbejde længere som nybegyndercyklist?
Velkeneers: ”Byg godt op og lyt til din egen krop. Når først du har tilstrækkelig base, og du står over for så lang en tur, skal du kun tænke på én ting: nok mad og drikke. Så længe der kommer 'brændstof' ind i din krop, kan du blive ved. Hvis du ikke længere kan spise, eller du bemærker, at du er sulten eller tørstig, så er du for sent. Dog skal man selvfølgelig også dosere noget. At spise for meget er heller ikke effektivt, men du ved, at du skal indtage omkring 90 kalorier i timen. På den måde kan du også sprede det ud og for eksempel gå efter tre gange 30 kalorier. Du skal også drikke meget. Under vores tur til havet havde vi 72 flasker vand til seks personer. Da vi kom hjem var der kun 4 tilbage. Vi red på en af årets varmeste dage."
Som du lige har antydet, underviser du også på den flamske cykelskole. Hvordan kom du ind i det?
Velkeneers: “Jeg hørte gennem Ruben (Putzeys), at de ledte efter en træner til den flamske cykelskole på Ciruit Zolder. Han vidste, at jeg kom godt ud af det med børn, og jeg havde også allerede mit diplom som igangsætter i motocross. Så undervisning er noget, der tiltaler mig. Marc Wauters (red. ex professionel cykelrytter og cykelleder i Circuit Zolder) var begejstret for min tilgang og bad mig komme oftere. Sådan startede det. Derfor er jeg nu på Circuit Zolder onsdag og fredag, og jeg nyder virkelig at træne børnene. Deres energi er meget smitsom. Især onsdag er en god dag, hvor de fortæller deres historier fra løbet i weekenden. (smiler) De er som rigtige professionelle!
Hvad er den største spænding ved cykling for dig?
Velkeners: “Det lyder måske skørt, men det handler om teamwork for mig. Da jeg startede det fanatisk, lavede jeg den aftale, at jeg ville gå efter mine mål sammen med Ruben, min sparringspartner så at sige. Og den gruppefølelse stræber jeg også efter i klubben. Tag nogen med og nå mål sammen. Jeg ser ikke kun på mig selv. I vores cykeltur til havet for Fighters against cancer, var jeg også opsat på, at vi skulle afsted med seks og ankomme igen med seks. Selvom jeg så at sige skal trække nogen med et reb... 'Ud sammen, hjemme sammen' er virkelig mit motto. I cykelklubben vil jeg gerne have, at folk nyder deres aktivitet. Ikke at de efter én gang siger: 'Aldrig igen!'. Der var også svære øjeblikke under vores køretur til havet, men vi hjalp hinanden igennem det. Mens vi var sammen med en meget forskelligartet gruppe, en på 26, men også en på 56. I sig selv er det også interessant, at der er så forskellige profiler i en gruppe, for så behøver ingen nødvendigvis at sammenligne sig selv, alle er ens. forskellige. Men de var alle sammen fantastiske mennesker med en stor passion for cyklen. Og den passion gør forskellen, når tingene bliver svære.”
Kan konkurrencedyret i dig hengive sig til at cykle?
Velkeneers: “Jeg har tidligere deltaget i en amatørkonkurrence, men uden specifik forberedelse. Rent for sjov. Jeg vil gerne hente nogle flere snart. Jeg må vente og se, om det passer mig. Faktisk stoler jeg primært på min udholdenhed. Normalt burde jeg være i stand til at bevise mig selv i et 70 kilometer løb.
Hvad synes du gør Kadans Cykelklub anderledes end andre cykelklubber?
Velkeneers: ”Mange steder handler det bare om at gennemføre en planlagt rute hurtigt, og det er det. For os handler det mere om oplevelse. Hastighed eller at være hjemme på et bestemt tidspunkt er ikke prioriteret. Vi vil gerne lave en anderledes tur hver gang. Vi kører tur torsdag, lørdag og søndag. Vi tilbyder tre forskellige grupper med tre forskellige hastigheder, så alle kan køre i deres eget tempo. På denne måde kan du vælge, om du vil køre hurtigere eller langsommere. Hvis det er muligt, vil vi også gerne gøre noget særligt ud af det. For et par uger siden gik vi til muren i Huy. Vi kørte så op for at samle penge ind til MS League. For eksempel skal vi snart til Bioracer, en partner til Kadans og Café Coureur. Der kan vores medlemmer se, hvad der gemmer sig rent teknologisk bag vores bukser og trøjer. Hvis det var Amstel Gold Race, kørte vi til Cauberg, som straks gav begyndere cyklister en idé om, hvordan det faktisk er i det virkelige liv. Vi vil naturligvis komme ind på mere kendte belgiske eller flamske stigninger. Vi har for eksempel rigtig mange begyndere. Gæster, der spillede fodbold og nu er begyndt at cykle under coronakrisen! Det, at vi tager en drink efter turen og ser løbet på tv, gør det komplet.”
I hvert fald vokser Kadans hurtigt, har jeg fået at vide!
Velkeneers: "Beats. Vores første mål var at samle tredive medlemmer inden årets udgang. Vi er nu på 75, så det går bestemt godt. Vi har stadig mange planer om at vokse yderligere, men alt er selvfølgelig stadig tidligt. Nå, alt undtagen logoet, som vi overtog fra et eksisterende Café Coureur-initiativ. Derfor 2015 i vores logo! Vi brainstormer også stadig ideer til specifikt at støtte cyklister med hensyn til præstationer. Kadans Cycle Club er i hvert fald et projekt, som vi kan kaste os helt ud i.”
Hvilken cykel kører du lige nu?
Velkeneers: "En specialiseret Tarmac SL6. Jeg ved ikke, om det har noget at gøre med min motocross-baggrund, men jeg er virkelig fascineret af teknologien bag racercykler. Den nye Tarmac SL7 fanger virkelig mit øje, men jeg kan ikke bruge €11.500 på den. I sidste ende skal du selvfølgelig stadig pedalere!”
Hvad er den næste store udfordring?
Velkeneers: “Vi har ikke helt besluttet os endnu, men vi leger med tanken om at tage til Mont Ventoux og bestige den 10 gange på en dag. Med lidt held vil vi gøre det i september.”
Er det sociale aspekt noget, du savnede i motorsporten?
Velkeneers: "I de seneste år, hvor jeg har kørt racerløb, var det blevet hver mand for sig selv. Da vi var unge, plejede alle at sidde sammen i teltet og hygge os. Efterhånden blev stemningen mindre god. Mennesker, der ikke længere ønskede, at hinanden skulle lykkes. Sådan er jeg ikke bygget op. Jeg vil hellere lykønske nogen med en stor præstation end at tænke: "Det er en skam, han ikke faldt." Jeg hader den mentalitet."
Hvad er du mest stolt af, når du ser tilbage på din motocross-karriere?
Velkeneers: ”Især på alt, hvad jeg nåede i ungdomsrækkerne. Jeg har været vallonsk mester, jeg har været belgisk mester, på et år vandt jeg 40 krydser. Det er noget, der er ret unikt. Jeg vandt MX Masters Kids, var tredje i World Mini Trophy i Jamoigne... Da jeg først kom på de større cykler, havde jeg lidt uheld med skader, men jeg blev altid ved og gav aldrig op.”
Efter løb kørte du enduro i en sæson mere med Beta. Det var ikke det, du ledte efter?
Velkeneers: ”I enduro har man meget lange dage, mens jeg foretrak intensitet. På en dag havde du i alt 1 times intensiv kørsel under tidskørslerne, mens du gennemførte forbindelsesturene resten af dagen. Det var ikke min ting. Det var også meget forskelligt fra motocross med hensyn til kultur, meget fransktalende med nogle gange mærkelige drejninger i, hvordan reglerne blev anvendt. Så trak jeg bare mine konklusioner."
Følger du stadig motocross nu?
Velkeneers: “Jeg følger bestemt stadig alle de praktiserende læger, og Tim Gajser har altid været en god kammerat. Jeg mødte ham, da jeg kørte EK 85cc, og han kørte EK65cc. Når jeg møder ham nu, er han stadig lige så venlig, som han var for 10 år siden. Den dreng arbejder så hårdt og er fuldstændig dedikeret til sin sport. Det har jeg enorm respekt for, også fordi han som ungdomsrytter måtte nøjes med så få ressourcer. Jeg synes, det er fantastisk, hvad han allerede har opnået.”
Tror du nu ikke, hvis bare jeg var startet som racerkører før?
Velkeneers: ”Nej, jeg har aldrig haft ambitionen om at blive professionel cykelrytter. Jeg har nogle venner, der er professionelle, og jeg ser også de ofre, de skal yde. For eksempel når det kommer til deres kost. Eller hvor hård deres træning er. Så forsvinder det sjove ved at cykle hurtigt, tror jeg. Der er begrænsede pladser i Motocross World Championship, men det har du lige så godt i UCI World Tour!”
Som motocrosskører har du bestemt brug for mod. Det gælder dog også for dem, der gerne vil køre stærkt på cyklen, hvor mod og styreevner bestemt kan gøre en forskel. Har din baggrund hjulpet med dette?
Velkeneers: »Faktisk ja, selvom cykelkammerater altid grinede af det. Jeg siger altid: "skifteren på cyklen er kun til at skifte gear og ikke til at bremse." Jeg er normalt den første, der tackler en nedstigning eller et vanskeligt sving. De ved, at jeg ikke stopper!”
Tekst: Tom Jacobs
fotos: Arkiv Michael Velkeneers, Filip Decoster, Gino Maes
Klik her for mere information om Kadans Cycle Club
Klik her for mere information om Café Coureur
Klik her for mere information om den flamske cykelskole
Også at læse
Jago Geerts: "Jeg vil tilbage til Lommel"
Jago Geerts arbejder hårdt på at komme tilbage fra en skade, han pådrog sig i begyndelsen af marts under åbningsløbet af 2024 MXGP World Championship i Argentina. Belgieren, der på...Andrea Bonacorsi på sit skifte til MXGP: "Det var den sværeste beslutning i mit liv"
Regerende EMX250-mester, Andrea Bonacorsi, flytter til Monster Energy Yamaha Factory MXGP-teamet i resten af 2024 FIM Motocross World Championship-sæsonen og erstatter...Indgangslister MXGP i Portugal
Motocross-verdensmesterskabet fortsætter næste weekend med det femte løb på MXGP-kalenderen. I Agueda, Portugal, vil drengene fra EMX2 og EMX250 ud over MXGP og MX125 også konkurrere...Tom Vialle jagter den amerikanske titel
Der er ét løb tilbage i US East Coast Supercross Championship. Det finder sted om to uger i Salt Lake City, byen, der er blevet vant til...
Dine reaktioner