Kolonne: Sidecar Cross World Championships 2020, en stædig og trist historie om hønen og ægget?!
Klumme af Emil Bilars
Jeg har allerede skrevet hundredvis af klummer i mit liv, men jeg håber, at jeg kan gøre en forskel med denne. Lad os håbe det. Jeg vil prøve at se så objektivt som muligt på, hvad der gør denne historie 'trist' og 'stædig' indtil videre. Trist og stædig er selvfølgelig mine meninger, og derfor er dette en klumme. Men det er ikke for ingenting. Mit sidevognscross-hjerte græder.
Det ord 'trist' er måske næsten et faktum.
Næste år bliver det første år, at firmaet 'WSC' får enerettigheder til det officielle FIM World Championship Sidecar Cross.
For 2020 er der nu en GP-kalender med en praktiserende læge i Holland, to praktiserende læger i Tjekkiet, en praktiserende læge i Slovenien, en praktiserende læge i Ukraine og en praktiserende læge i Estland.
Selvfølgelig hører jeg nu fortaleren for WSC-arrangøren sige igen, ja, men alle de andre TBA- og TBC-datoer (To Be Announced = to be noticed og Lommel, der er angivet med To Be Conformed = to be confirmed)) betyder, at der bliver tolv praktiserende læger. Modstanderen af alt dette råber så højt som muligt 'se, det går ikke, WSC vil kun tjene penge på vores sport'.
Faktum er, at TBA såvel som TBC selvfølgelig er bullshit i rummet. Hvorfor? Det betyder intet mindre end 'kunne det være tilfældet og hvad nu hvis og'... skal jeg fortsætte?!? For ingen hører noget. Faktum.
TBA/TBC betyder blot, at det endnu ikke er fastlagt. Intet mere og intet mindre.
Faktum. Der er nu udgivet en GP-kalender i midten af december med seks praktiserende læger i fem lande. Og det er trist.
Jeg kan ikke forestille mig, at der er én person i denne historie, der vil tage dette positivt. Han siger, wow, denne kalender er bedre sammenlignet med sidste år. Nonsens. En kalender uden en tysk, belgisk eller fransk praktiserende læge er en farce.
Og det er et faktum, selvom det også er min mening. Men jeg tror, det er netop 'problemet' i denne historie.
Hvad kom først, hønen eller ægget? Du navngiver det. Og så er spørgsmålet: Er bunden af sidevognskrosset stor nok til at investere i det for at gøre sporten større ud fra din vision? Tilsyneladende at spørge om meget fra arrangørerne, fordi alt snart bliver større, eller har du bare spillet forkert, og alt viser sig at være en boble?
Uden benzin fungerer motoren ikke, men hvordan og hvor får vi den benzin fra, og er tankdækslet i sidste ende ordentligt sikret?
Der er som udgangspunkt ikke noget galt med en promotor med en klar streg, et tydeligt logo og ditto medier osv. osv. Der kan kun vokse noget af det. Og det er godt. Men sidder det WSC-logo fast på en kylling, der kan lægge æg, eller på et æg, som en kylling skal udklække? Og hvor eller hvem er den kylling? Så det er situationen nu.
Lad mig bare sige, at jeg synes, det er naivt af folk at sige, at WSC ønsker at 'fylde sine lommer' over hovedet på sidevognskorset.
Hvordan? Så ville herrerne bag WSC selv have været meget naive, hvilket jeg ikke kan forestille mig, fordi de ikke er pandekager uden noget kendskab til forretningen.
Jeg har også forstand, så jeg ville ikke hyre en lille graver til at skovle min datters sandkasse ud i haven. Jeg ville virke skør. Så lad os lægge denne tanke til side et øjeblik, før vi læser videre.
Jeg forsøger at angive så mange fakta som muligt, men faktum er, at meget er uklart i øjeblikket.
En god leder træffer beslutninger til tiden. En dårlig leder træffer beslutninger for sent eller værre, træffer slet ikke en beslutning. En god leder indrømmer, at han har gjort noget forkert og tør også tage beslutninger, der kan påvirke ham personligt, men det er netop på grund af en så sårbar holdning og beslutning, at han holder 'sine tropper' skarpe og ikke mister målet af syne .
En dårlig leder gør sine 'tropper' urolige, fordi der ikke er nogen klarhed, og det gør dødvande mulig, hvilket får alle til at gøre og råbe. Desertering er resultatet. Uanset hvor stor eller lille verden under lederen er. Dette er et faktum. At spille pænt igen for at forsøge at bryde den generelle tendens er blot en måde at stoppe blødningen på. Til sidst falder alt fra hinanden.
Alligevel tror jeg, at alle parter, alle inden for sidevognscrosssport, vil det samme. Flere og flere mennesker bliver involveret i, hvad vi anser for at være den smukkeste sport i verden.
Kun den hidtil 'egen' stædige måde at gøre tingene på. Så er vi igang igen, hønen og ægget. Hvad sker der nu?
Og i hvert fald én monopolistisk leder uden nogen instans, som han er ansvarlig overfor. Er det grundlæggende godt?
Jeg tror, at den måde, lederen håndterer tingene på, og det er udelukkende min mening baseret på, hvad jeg mener, fordi der er mere uklart end klart, ikke fungerer.
I 2017 ser jeg stadig den WSC-lastbil stå der i Oldebroek ved den første GP det år. Ud af næsten ingenting var de mændene fra WSC.
For enden af stien fra vejen mellem den hæk og de to huse, var det den første lastbil, du så. Så godt ud ved første øjekast. Fantastisk logo, professionelle ting under den lastbil. Okay, fedt tænkte jeg. Dette kan hjælpe 'vores' sport med at vokse. Men så den første klat på denne idé.
Jeg talte med min kammerat Luc Vanderaa. Vores belgiske amatørfilmskaber, der gik til alle praktiserende læger indtil i år for at lave en video og lægge den på YouTube. Gratis. Respekt.
Ud fra den respekt havde vi som supportergruppe i vinterhalvåret besluttet at sætte Luc i søgelyset. Vi lavede alle t-shirts med hans hoved på og 'Luc Vanderaa supporterklub'. Set i bakspejlet måtte dette være tilfældet, jeg tror, at vi havde fundet på det den vinter og ville rulle det derud i Oldebroek i 2017.
Selvfølgelig er Luc Vanderaa en stor brøler, og det kan jeg sige, fordi jeg betragter ham som en ven, og det samme gælder den anden vej rundt. Desuden er han den sidste til at benægte dette, for Luc råber meget, men han kender sig selv udmærket.
I hvert fald, så kom han brølende på vores campingplads igen, men denne gang virkede han virkelig påvirket. Han kom for at sige, at han var blevet kaldt til den WSC-lastbil, og det var blevet gjort klart for ham på ingen måde, hvem lederne af WSC-tinget var, og at han nu skulle beslutte, om han ville slutte sig til dem, eller han skulle hold op. Jeg kan stadig høre Luc sige: 'De blev ved med at sige 'Vi har købt rettighederne til sidevognscross'... Han blev gøet ad, da et lille barn ville forklare os dette.
Ven eller ej, jeg forsøger altid at tænke ligevægtigt, og hvis nogen er følelsesladede, kan han eller hun overdrive en smule, men der vil helt sikkert være 90% sandhed i den måde, Luc blev behandlet på dengang. Og det blev i sidste ende bekræftet af herrerne fra WSC selv, i den forstand...
Søndag eftermiddag 'hvile' dag i Oldebroek. Som supporterklub tog vi de Luc-trøjer på og gik fra campingpladsen over vejen mod den lille fold ved siden af startfeltet Oldebroek, hvor Lucs autocamper befandt sig. På vejen ad den smalle sti sang og larmede vi. Den første bedste lastbil, vi stødte på, var automatisk den fra WSC.
Nå, reaktioner lyver ikke, og især ikke de nonverbale.
Alle WSCs herrer, og ja også de højeste, under det telt sprang forskrækkede op, da vi ankom og troede i et par sekunder, at der kom en flok hooligans i Lucs navn. Sådan kan jeg stadig se det. Frygten for de fyre dengang.
Den reaktion sagde selvfølgelig det hele. Når alt kommer til alt, hvis ingen hårde ord var blevet sagt ensidigt fra dem til Luc tidligere, ville det svar have været yderst unødvendigt.
Og jeg tror, at netop det stadig er 'problemet' med vores leder af sporten. Alt fra dit eget overbevisende perspektiv. Jeg er lederen, så jeg bestemmer. Mig, mig og mig igen.
Pænt og pænt, og det sagde jeg dengang, men det går ikke i en sport, der grundlæggende bygger på mellemmenneskelig kontakt. Og den kontakt er stadig det vigtigste i alle forhold indenfor vores sport.
Med få undtagelser, i for eksempel sidevognscross, er der praktisk talt ingen sponsorer, der gør noget af ren interesse for deres virksomhed, men de gør det af passion for sporten eller af kærlighed til et bestemt hold. Og hvis de gør dette for at gøre deres virksomhed større, så er de sponsorer fra selve (sidevogn)korset. Rammebyggere for blot at nævne nogle få. Det er et faktum.
Jeg hører en af mine mediekolleger, og en, der også fortsætter med at se objektivt på sagen, sige for år tilbage... 'de bedste tilbud i vores sport er stadig lukket i f.eks. teltet'...
Alligevel. Ingen kan gøre noget nu. Kun lederen selv.
Nogle mennesker råber stadig, hvorfor 'holdene' ikke rejser sig. Hvordan? Lad mig tage vores nuværende verdensmester under armen.
Etienne Bax. En person, der stormede ind til VM med 'ma simpson' på bagsiden af hjelmen i en bestemt positur, som vi bestemt kan klassificere i 18+-kategorien. En smuk brabansk skurk, der har gjort alt gennem årene for i sidste ende at bringe sin sport og sit hold til det niveau, hvor det er nu. På randen af døden, vandt verdenstitler, har altid ønsket at fremme sporten. Om det er eller var en skurk, meget vigtigt.
Jeg respekterer den måde, han er på, hvor han er nu. Og det gælder for hele toppen, der har gået med på denne tilgang.
Oldebroek 2019, en rigtig fin allé på folden med alle de tophold. Et imponerende udseende. Noget at være stolt af som sidevognscross-entusiast, så vidt jeg ved. Og hvorfor, alle de hold gjorde det stort set selv. De kæmpede selv for det. For sporten, for dem selv.
Skal alle de hold nu pludselig henvende sig til lederen, glem ikke den monopolistiske leder, om at mange ting nu er uklare for den almene interesse? Hvad betyder det for hvert enkelt hold? Risikoen for, at de vil lide under det senere, måske at blive forpurret i Sidecar Cross World Championship? Ville frygten herske lidt? Og så på den anden side. Der er nu 6 GP'er, og hvis du starter med kun 12 hold, der stadig ser fordele ved at deltage i World Cup... var det hele dit arbejde og indsats værd for din sport og dit hold? Det forekommer mig at være et djævelsk dilemma for alle hold, men især topholdene.
Den eneste, der skal videre nu, er WSC. Og pres ikke din egen vilje intetanende igennem. Det virker ikke, ellers ville der ikke være en Micky Mouse-kalender.
Så ville ethvert gennemtænkt parti være gået efter den plan, som lederen havde lavet, og der ville være et godt grundlag.
Igen er en god leder en, der træffer beslutninger til tiden, og som har evnen til at forbedre og udfordre sin egen indsigt, hvis det er nødvendigt for at nå sit mål. Det giver respekt og er den eneste måde.
En dårlig leder er en leder, der hverken træffer beslutninger eller halve beslutninger. Eller træffer beslutninger, som han tager udelukkende ud fra sin egen vision, som i sidste ende kan være en mislykket. Det kan han fortsætte med, men i sidste ende går det ikke.
Jeg håber inderligt, at WSC tager ansvar, monopolistisk leder eller ej. Bliv helten eller vær den, der i sidste ende slog sporten ud og splintrede den. Og hvis det sidste sker, så er det globale sidevognscross og WSC's mission, hvad end det måtte være, på forhånd dømt til at mislykkes.
Foto: www.orangehat.nl
Også at læse
Galleri: MXGP Portugal 2024 XXL fra NiekFotografie
Rytterne og mekanikerne havde det svært i Agueda. Det gælder også for fotograferne, fordi vejrforholdene var barske! Alligevel lavede vores #NiekFotografie dette XXL-galleri...Jorge Prado i Simon Laengenfelder over Agueda
Portugals Grand Prix vil blive husket i lang tid og kan blive et for historiebøgerne. Den kraftige regn, der faldt over Agueda, gjorde denne 2024-udgave til et hastværk...Danee Gelissen på scenen i Italien
Under den anden kamp i det italienske mesterskab for kvinder fik danske Gelissen lov til at kravle op på podiet. Limburg-rytteren blev nummer to efter Kiara Fontanesi i begge heats i Lovolo. Ceres71-driveren starter...VIDEO: Højdepunkter MXGP Portugal 2024
Efter to ugers pause fortsatte FIM MXGP-MX2 verdensmesterskabet i Portugal. Det normalt solrige syd blev trakteret med masser af vand denne weekend! Liam Everts lavede meget...
Dine reaktioner