Interview med Mark Boot
Udgaven af BLØFs radiohit “Zoutelande” med den flamske sangerinde Geike Arnaert må Mark Boot (26) lyde bekendt. Det kunne fungere som soundtracket til dette interview på grund af den hollandsk-belgiske kombination eller på grund af strandløbet i Zoutelande selvfølgelig!
Mark Boot fra Zierikzee er derfor bedre kendt i Flandern end i Holland. I endnu højere grad vandt MC Mikkola-rytteren i 2017 sin første belgiske MX2-titel som kronen på værket på sin store karriere i udlandet. Ud over den førende dame Nancy van de Ven er Boot en af galionsfigurerne i Zeeland motocross.
Mark opnåede dog hovedsageligt sine præstationer i Belgien. For eksempel vandt han Rookie Cup i 2008, blev vicemester i MX2011 efter Kevin Fors i 2, vandt Inters Open Challenger Trophy i 2012, gjorde det samme i MX2 Challenger Trophy i 2015 og 2016. For at toppe det hele , respekterede han selv logikken ved løbende at forbedre sig i det belgiske MX2-mesterskab i de senere år. Mark blev nummer tre i 2015, blev vicemester efter Kevin Wouts i 2016 og vandt endelig hovedprisen sidste år.
Tillykke, endelig en belgisk titel! Kan vi sige det?
Mark Boot: "Tak, faktisk. Jeg vandt Challenger Cup et par år i træk. Efter min mening er det ikke den belgiske titel, så det var en stor fornøjelse for mig at blive belgisk MX2-mester. Selvom jeg må sige, at det var økonomisk mere attraktivt at vinde Challenger Cup! Jeg var selvfølgelig lidt heldig, at Jago Geerts missede løb, også på grund af EM MX2 selvfølgelig. Alligevel fik jeg den ikke selv i gave. Midt på året kom jeg til skade i albuen, hvilket stadig generer mig lidt nu.”
Titlen kom bestemt ikke uden kamp.
Mark Boot: "Nej, helt sikkert, de første løb tilbage havde jeg meget ondt på cyklen på grund af den albueskade. Men jeg vidste, at jeg skulle have point til mesterskabet. Man kunne også se på min kørsel, at det ikke gik godt. Det tog blod, sved og tårer til enden. Jeg er bestemt nødt til at takke min veninde Valerie, fordi hun altid har støttet og opmuntret mig. Ligesom mine forældre, min søster og min svoger. Men MC Mikkola og gode venner på korset blev også ved med at påvirke mig. Mentalt var det til tider meget svært. Det er ikke let at blive ved med at kæmpe, når du ikke kører på dit bedste niveau.”
I MX2 skal du dyste mod de unge hunde. Ofte internationale ryttere med ambitioner, der automatisk får tingene til at gå hurtigt eller ryttere, der lever som professionelle.
Mark Boot: ”For mig er sådan et BK simpelthen det højest opnåelige. Selvom det er min hobby, skal man stadig arbejde hårdt for at være i front. At dedikere den nødvendige indsats hver uge til at gennemføre fitnesstræning 2 eller 3 gange om ugen er faktisk den sværeste del. Især fordi jeg allerede har et ret hårdt job. Som gartner er jeg ude hele dagen, hvilket ofte er ret fysisk. Derudover er træning et offer... Hvert år forsøger jeg bare at finde en ny udfordring. Man har brug for så store budgetter til internationale planer, det er simpelthen ikke muligt.”
Hvad er den nye udfordring for 2018?
Støvle: “Den nye klasseinddeling gør det muligt at starte i MX250 med en 2 totakts. Derfor valgte jeg at købe en KTM 250SX. Bortset fra min meget kortvarige 125cc periode, har jeg altid kørt firetakter! Det er længe siden, jeg kørte totakter, men jeg kan lide det. Det er også anderledes at køre, men de økonomiske aspekter er også positive. Med hensyn til vedligeholdelse er en totakts simpelthen meget billigere.”
Hvad er hemmeligheden bag dine gode begyndelser?
Støvle: ”Jamen, jeg synes, det er en god reaktion. Jeg har også mit år. Så jeg tror bestemt også, at motoren spiller en rolle. I år måtte jeg nøjes med tre motorer, hvoraf den ene var en reservemotor. Men jeg kunne ikke finde vej på 2016-cyklen, som faktisk var min bedste cykel. Jeg kunne virkelig ikke lide rammen. Så købte vi en brugt 2015 af en hobbymand... Til 2016, som vi solgte, fik vi en indbyttet 2014. Mærkeligt nok kørte jeg faktisk næsten hele BMB sæsonen på den 2014 model. Den ting havde aldrig rigtig haft 'smerte', så det gjorde en forskel! Det var så at sige en version af motoren, der ikke havde fået gjort noget ved sig. Alligevel ser man, at man med sådan en standardmotor, god reaktionsevne og et passende gearforhold kan opnå frontstarter. Vi beholdt HGS-udstødningen, der var på den, da vi købte den. Der var ikke gjort andet ved det. I Kester tog jeg holeshot i den første moto. Når man bagefter ser på billederne og ser, hvem der stod ved siden af mig... Gode mænd med fremragende udstyr. ”
Hvor længe har du kørt for MC Mikkola?
Støvle: "I hvert fald et stykke tid siden! Jeg tror fra 2011, så det er min ottende sæson nu. Alt er altid meget velorganiseret, og båndet mellem rytterne er fremragende. ”
Det er rart at se, at man også har en rigtig klubstemning med ryttere på forskellige niveauer. Forsøger du også at give din viden og erfaring videre?
Støvle: ”Jeg er allerede åben for det, men det kommer også an på, hvad chaufførerne selv ønsker. Hvert år var vi i en træningspraktik, som en træner blev bedt om i starten. Jeg har haft mit KNMV-trænerdiplom i en årrække, hvorefter Heikki (red. Declercq, formand MC Mikkola) spurgte mig, om jeg kunne tænke mig at undervise. Det er i sig selv fantastisk, men jeg behøver ikke at forklare Donny Schmidt, Jochem Walckiers eller Roy Silliën, hvordan man tager en bøjning! Tværtimod tror jeg, at Roy kan forklare mig, hvordan man gør det, især på hårde overflader, men også i sand. Vi har derfor valgt at fokusere på ungdomsryttere. Fordelingen sker noget automatisk. Jeg taler ikke fransk, så Roy kan håndtere de fransktalende chauffører. Og sådan deler vi weekenden op. Jochem er fitnessinstruktør og han sørger for opvarmningen. På den måde kan man se, at der er et stærkt bånd i teamet til at hjælpe hinanden videre.”
Jeg har hørt, at du også træner i Zeeland.
Støvle: ”Det er rigtigt, det har jeg arbejdet på i en årrække sammen med min kammerat Frank Rottier. Han er også konkurrenceleder på KNMV og er meget engageret i ungdommen. Frank er også formand for en af de fem klubber i Zeeland: Wemeldinge. Disse træningspas går godt, fordi der for eksempel i Westdorpe er 30 eller 40 ryttere, der tilmelder sig hver gang. Nu vil vi udvide det lidt længere til Belgien. I næste uge holder vi - for tredje gang nu - træningsaften i Goes på lørdag. ”
Hvilken kamp glæder du dig mest til?
Støvle: “Der er ikke en konkurrence lige med det samme, som jeg virkelig synes, det her er fantastisk, det skal ske her! Det plejede jeg at have i sandet. Sæt mig nu i Dutch Masters, og jeg vil bare komme ind i top 20. Især i sandet er niveauet i Holland simpelthen højere end i Belgien. En belgier er lidt mere allround, han kan køre lidt i sandet, han kan køre lidt på den hurtige bane. Nu hvor jeg bliver ældre, mærker jeg, at ungdommen kommer. I starten fungerede det ikke så godt i Belgien på de hårde baner, men nu nyder jeg det mere og mere. Bare lidt modsat sandet. Det er sjovt i femten minutter, og så tænker jeg: hvad kunne jeg så godt lide ved det her før i tiden! Jeg kan altid godt lide Axel. I Belgien tror de altid, det er min hjemmekamp, men det er stadig en times kørsel væk. Jeg kunne også godt lide Baisieux, et fint layout der. Derudover er Mons en konkurrence, som jeg godt kan lide og glæder mig til."
Hvad er dit råd til en ung fyr, der gerne vil klare det i langrend?
Støvle: ”Mine forældre måtte også træffe valg før i tiden. Der var en del tilbud om at køre i internationale private hold. Jeg synes, det er vigtigt at tænke over nogle ting fire gange. Mange hold dukker virkelig op. De foreslår, at man får en motorcykel og det og det og hjælper. Når push kommer til at skubbe, skal du selv betale for din motorcykel, selvom kontrakten siger, at den faktisk tilhører holdet ved sæsonafslutningen. Sådan er det ikke altid. Men for virkelig at nå dertil har du brug for en masse talent. Der er kun en håndfuld af disse i verden. Jeg mener ryttere, der klarede det uden store investeringer. En Jeffrey Herlings, en Ken Roczen, en Marvin Musquin. Mange andre GP-ryttere måtte selv investere meget i de første år. Eller du har brug for heldet med, at dine forældre har en veldrevet virksomhed, og at de er villige til at investere. Eller du skal arbejde så hårdt, at du fortjener at være der. I KNMV red jeg sammen med Glenn Coldenhoff som ung. Det var heller ikke nemt hjemme hos Glenn. Men Glenn har så meget vedholdenhed og er så hård en arbejder, at han nu er kommet til Red Bull-KTM. Han er fortsat med at presse og udvikle sig fra et hold til et andet. Det er de færreste givet. Hvis du har talent, vil du helt sikkert finde vej. Ellers må du hellere arbejde hårdt, og du har brug for lidt held. Dørene skal jo stadig åbnes. For et hold er en, der bringer penge ind, altid mere attraktiv end en uden penge og så håbe på, at noget vil lykkes. Det betyder mange ofre. At gå ud i ny og næ eller drikke øl... Sådan kommer du det ikke. Jeg tror, de fleste ungdomsryttere indser det nu.”
Held og lykke i denne sæson og nyd fødslen af din datter senere.
Støvle: "Tak, det vil vi helt sikkert gøre!"
fotos: Plan-B, Kristie Pixxs, Regis Yves Creart, Nico Martin, John Oostvogels, Henk van De Haar
Også at læse
MXMag gik for at se på Free Energy Trailer i Olmen
Bilsektoren er førende inden for køretøjselektrificering, og nu tager motorcykelindustrien et lignende skridt. Men at udvikle en maskine beregnet til konkurrencebrug er en helt anden sag...Robert Fobbe ved start i USA!
Robert Fobbe vil være i aktion til de første to (2) løb i Lucas Oil AMA Pro Motocross Championship! Den 23-årige rytter vil...Ian Ampoorter vender tilbage til Portugal
Efter en del skader dukker Ian Ampoorter op bag startporten i næste weekend. GasGas-rytteren rejser med godt mod til Agueda til det tredje løb i EM...Australien vender tilbage til MXGP-kalenderen!
Fra 2025 vil Australien være tilbage på FIM MXGP-MX2 verdensmesterskabskalenderen. Efter 24 år afholdes endnu et Grand Prix 'down-under', og dette vil ske...
Dine reaktioner