Interview med KNMV-landstræner Marcel Hartman
I modsætning til sin fodboldkollega Dick Advocaat arbejder Marcel Hartman (45), motocross-landstræner for KNMV, normalt i skyggen. Hartman beskæftiger sig hovedsageligt med ungdomstræning. Derudover er han også general sportsdirektør for motocross inden for KNMV. I denne egenskab er han også ansvarlig for udvælgelsen af de hollandske MX of Nations og European Motocross of Nations hold. Marcel var også tæt involveret i MXGP Rookies-projektet fra KNMV. MXMag satte sig sammen med Gelderlænderen til en fascinerende samtale om talentudvikling, hollandsk ungdom, motocrosskultur og meget mere.
Præsentere dig selv for folk, der ikke kender dig (endnu)?
Marcel Hartman: “Jeg har kørt motocross siden jeg var 8, og da jeg var 11 kørte jeg mit første løb på KNMV i 80cc. Mellem 1990 og 2005 red jeg som senior/Inter både herhjemme og i udlandet. Jeg har opbygget 24 års konkurrenceerfaring på denne måde. Fra ungdom til og med ONK, EM og VM. I slutningen af 90'erne fik jeg trænerdiplomet (ungdomsmotorsportstræner) og siden 2004 har jeg fokuseret mere intensivt på at tilbyde MX-træning, både til nybegyndere og kørere på internationalt niveau. Jeg havde arbejdet for KNMV i et stykke tid som træner for udtagelsen i det centrale distrikt og som træner/supervisor for hollandske ryttere ved World Cup og EM konkurrencer. Siden oktober 2012 har jeg været udnævnt til KNMV national motocross træner.”
Hvordan ender du i den hollandske udvælgelse?
Hartman: "Der er foretaget nogle ændringer siden 2014. Vi arbejder med et spejderprogram sidst på året. For eksempel arrangerer vi flere spejderdage, hvor folk på alle niveauer kan komme frem. Så er udvælgelsen baseret på køreteknik. Vi vil også færdiggøre et separat program med chaufførerne. Gennem forsvaret bliver ryttere testet på andre områder: fysiske tests, styrke, fleksibilitet, you name it. Der er to lag i markeringen. Den første er 'International udtagelse' med drenge, der hovedsageligt er aktive i EM. Herunder er der en noget bredere gruppe, som vi kalder 'Det nationale udvalg'. Den gruppe omfatter også hollandske unge, som vælger ikke at ride internationalt, for det er ikke alle, der har den mulighed. Vi ønsker også at tilbyde en vis støtte til drenge, der ønsker at forbedre sig i vores egen konkurrence.”
Hvem er med i den internationale udtagelse i år?
Hartman: “Brian van der Klij, Raf Meuwissen og Raivo Dankers i EMX125. Og så er der Marcel Conijn i EMX250.”
Hvad synes du om præstationen indtil videre?
Hartman: "Generelt er det ret skuffende. De er ikke, hvor vi synes, de burde være. Konkurrencen er tæt på hinanden, og det handler om detaljer. Heldigvis ser vi nogle gange, at der bestemt er noget i det, som Raivo Dankers viste i andet heat i Ernée, hvor han blev nummer 9. Ottobiano var også positiv, både for Raivo og Raf Meuwissen. Vi tror, der er mere i det... Men du er kun så god som dit sidste resultat!"
Hvem tror du har det største potentiale i den gruppe?
Hartman: ”De har alle et potentiale, ellers var vi ikke begyndt at arbejde på dem, men det hænger sammen med mange faktorer. Med hensyn til ydeevne er dette grundlæggende Raivo. Men vi ønsker ikke at fokusere for meget på én kører, fordi han stadig har mange skridt at tage.”
Hvorfor er hollandske unge mindre involveret i internationale konkurrencer? Dette har ikke kun at gøre med erfaring på hårde eller sandede spor.
Hartman: "Beats. De internationale ryttere deltager i konkurrencer på tre niveauer: ONK, Dutch Masters of Motocross og EMX125. Det går rigtig godt i ONK-løbene, fordi de kører mod fyre, de kender godt. Og de er også meget fortrolige med kredsløbene. På Dutch Masters er der allerede mere indflydelse fra udlandet, hvilket gør det mere spændende. Og EMX er fuldstændig spændende, i hvert fald efter deres erfaring. Mens spillet forbliver det samme; en startlåge falder, og du skal køre så hurtigt som muligt, indtil du når i mål. Så det har også at gøre med, hvordan du ser på det, og hvordan du håndterer det pres.”
Så det at håndtere (deres egne) forventninger er et meget vigtigt element?
Hartman: "Vi arbejder bestemt med de drenge hver uge, og vi ved også, hvad de kan i træningen. Det er endnu ikke det, vi ser på højeste niveau.”
Spiller det en rolle, at de EMX-konkurrencer ikke længere foregår væk fra rampelyset, som de plejede? Nu kører EMX125 og EMX250 under en GP-weekend, med mere interesse fra medierne og offentligheden, foran GP-holdlederne og sponsorerne.
Hartman: ”Jamen, forskellene bliver også meget små mellem chaufførerne. Det ser man i næsten alle sportsgrene. Alt hvad der sker rundt omkring, håndtering af risici, med alle slags interesser, bliver vigtigere. Nogle mennesker håndterer dette lettere end andre. Vi ser på, hvor hver chauffør står på forskellige områder. Der er motorcykling, er du teknisk god nok? Hvis du ikke har den teknologi, der tillader dig at gå hurtigere, vil du løbe ind i dette før snarere end siden. Så har du det fysiske aspekt, ernæring, søvn og alt hvad dertil hører. Det er ikke et simpelt puslespil i tre dele! Tværtimod er det meget komplekst, og alle de partikler skal ende det rigtige sted. Med den ene skal du lægge vægt på de tekniske aspekter ved kørsel, med den anden skal du bringe de fysiske færdigheder op på niveau og så kan du bygge videre. Hvis du giver drenge på 14, 15 eller 16 ti ting på samme tid, bliver de ret forvirrede.”
Det betyder formentlig også, at det nogle gange tager tid at se effekterne af en så intensiv vejledning. For eksempel i tilfældet med de ryttere, der deltog i MXGP Rookies. Kan vi sige, at de også vil høste fordelene af dette på længere sigt, end hvad vi ser nu?
Hartman: "MXGP Rookies var et pilotprojekt for motocross. I andre idrætsgrene har det længe været etableret at være aktiv på denne måde hver dag på Idrætscenter Papendal. Vi håber, at denne tilgang også vil give resultater for vores sport. Kun du kan se, at det også har sine begrænsninger. Dette pilotprojekt varede fire måneder. Rytterne vender derefter tilbage til deres hjemmesituation. Så har du som supervisor mindre vejledning. Så er der mange andre mennesker, der øver indflydelse. I sådan et øjeblik ser du ændringer komme igen. Det, der blev bygget pænt op i løbet af vinteren, bliver ikke videreført. Sådan er situationen bare. Vi kan ikke ændre så hurtigt, hurtigt. Selvom vi arbejder hårdt på at skabe en så intensiv vejledning. Det er trods alt også vigtigt for unge motoriske atleter at arbejde så grundigt uge ud, uge ind. Heldigvis er der i Holland støtte fra NOC-NSF (red., Dutch Olympic Committee, Dutch Sports Federation). Vi får også i stigende grad mulighed for at bruge faciliteter som Papendal. Derudover er der sket en vis udvikling i motocrosskulturen. Mange tror, det er enkelt, bare giv den gas. Med drengene, der gennemførte MXGP Rookies-banen, var vi i det mindste i stand til at vise, hvad det vil sige at være involveret i sin sport som topatlet. Dette er endnu ikke trængt ind i motocross. Jeg siger det enkelt: en løbetur i løbet af ugen for fysisk kondition og omgange på motorcyklen for at arbejde med køreteknik. Så skulle det være nok! Man ser, at det ændrer sig, fordi konkurrencerne bliver hårdere, både i MXGP, MX2 og EMX.”
Er den hollandske ungdom blevet svagere eller er den internationale konkurrence blevet stærkere?
Hartman: "Jeg synes, du skal sætte de to sammen. De unge kommer fra et andet mønster, men det ser man også i andre europæiske lande. Så har du drenge, der henter det tidligt: 'Hvis jeg vil nå det her, bliver jeg nødt til at gøre det.' Så er det et bevidst valg. Hvordan vil du være involveret i din sport?”
Det slår mig, at der i Holland har været mere engagement fra forældrenes side om at deltage i EM i en årrække. Især sammenlignet med Belgien.
Hartman: ”Det forsøger vi også at introducere rettidigt i vores ungdomstræning. Med al respekt betyder det ikke kun, at man skal konkurrere i nationale konkurrencer. Det er ikke nok. Det forsøger vi også at forberede folk på, hvis de har internationale ambitioner. Så skal du også tage de rigtige skridt i tide. At se en kamp og indse, at det går stærkt, er noget andet end at vide, hvorfor det går så hurtigt. Og det skal også være økonomisk muligt, gennem støtte fra hold eller sponsorer. Op til og med 125cc kan du stadig gøre det selv. Især fra EMX250 og frem bliver materialet så vigtigt, at det næsten er umuligt til rent private formål.”
I mere strukturerede teams er der ofte en fysisk vejleder eller træner. Skaber det ikke konflikt med din rolle?
Hartman: ”Vi forsøger at finde samarbejde i det her. Vores program er meget intensivt for de internationale ryttere, så det er svært at lave meget udover det. Men det er bestemt et punkt for fremtiden at styrke hinanden.”
Nogle forbund vælger at fokusere stærkt på et eller to talenter. Andre ser det primært som støtte, der også burde være bredere.
Hartman: »Det er et klassisk spørgsmål i topidrætspolitikken. Skal vi fokusere al opmærksomhed og ressourcer på en eller to drivere med det største potentiale? Eller skal vi støtte en større gruppe ryttere? Det er et valg, man skal træffe som forening. Og ikke engang kun som individuelt forbund. Denne betragtning ser man også i forskellige lande i deres sportspolitik generelt. Der er selvfølgelig stor forskel på at fiske i en meget stor dam eller bruge bestemte procedurer til at vurdere hvilke 3 eller 4 ryttere du vil fokusere på. Desuden afhænger det også af, hvad dine mål er som organisation. Vores ambition er at forberede kørerne, så de kan blive hentet af større hold. Der er også flere til at hjælpe med deres vejledning. Men hvis vi stadig kan støtte sådan en, der er i et professionelt team, vil vi ikke tøve med at gøre det.”
Succes har mange fædre, men der er ryttere fra KNMV-uddannelsen, som du er særligt stolt af. Hvor var der et klart bidrag til den senere karriere?
Hartman: ”Det er svært at vurdere, hvor meget det har givet nogen. På den anden side er det rigtigt, at alle nuværende hollandske kørere på højeste niveau, jeg taler om Jeffrey Herlings, Glenn Coldenhoff, Brian Bogers, Davy Pootjes, Micha-Boy De Waal, Freek van der Vlist... De har alle sammen mindst én eller deltaget i KNMV-udvælgelsen i flere år. De tog alle noget fra den træning. For den ene ville det have været 10 %, for den anden 25 %.”
I GP'erne oplever Holland et boom med stærke ryttere i MXGP og MX2, sidste år en andenplads i MX of Nations. Det skal skabe momentum?
Hartman: "Selvfølgelig er det en del af det. Hvis du har gode eksempler på højt niveau i dit eget land, vil de unge forhåbentlig se op til dem og blive inspireret af dem! Ungdomsakademiet er så med for at sikre, at der er opfølgning. Aldersmæssigt har vi GP-ryttere, som stadig kan konkurrere i et stykke tid. Men bagved ser vi gerne kørere på højt niveau igen. Der er nu et hul i EMX250, fordi alle de fyre, der var i den, som Bas Vaessen og så videre, nu er i de praktiserende læger. Så vi skal give stof til dette, og det sker ikke automatisk! Hvis der er topspillere, vil det være lettere at arbejde til ungdomstræning, end hvis der ikke er nogen. Det har vi også set herhjemme i landevejsløbet. For nogle år siden modtog de ikke længere tilskud fra NOC-NSF, fordi der ikke var resultater. KNMV indikerede derefter: "Bemærk venligst, vi tror, der kommer nogle mænd igen." Du vil derefter modtage svaret: 'Ja, men ikke i øjeblikket.' Siden sidste år har der været fornyet støtte på grund af Michael van der Marks (red. World Superbike Championship) og Bo Bendsneyders præstationer.”
Træning alene er heller ikke guldkanten. Uanset hvor gennemtænkt og professionelt arbejdet inden for et program er.
Hartman: "Der er faktisk aldrig nogen garantier. Jeg ved, hvad nogle GP-ryttere kæmper med nu, mens det blev forklaret for dem for år tilbage som medlem af det hollandske udvalg, at de skulle foretage justeringer. Så blev den ikke grebet. År senere skal de stadig arbejde på det, og det er noget af en ændring. Så det kommer meget an på, hvordan de håndterer det. Dette understreger også miljøets betydning for en topatlet. At arbejde dagligt med din sport i kombination med skolen er faktisk den tilgang, der synes bedst for os. Sådan fungerer det for andre unge topatleter.”
Best practice, med andre ord de metoder og teknikker, der fungerer bedst, er langsomt ved at blive accepteret i motocross. Mange mennesker er ikke åbne for at lære, eller de skyder efter budbringeren i stedet for beskeden.
Hartman: "Mange valg, der træffes af eller for unge motocross-kørere, er faktisk ikke i deres egen interesse. Så snart nogen opnår succes lokalt, bemærker man, at det bliver vigtigt at holde sådan en ung sportsmand 'glad'. Det ser man meget ofte i motocross, og ikke kun i Holland. Sådan et barn bliver så kaldt 'talent' sidder fast på. Han får sine kopper, et stykke i avisen. Så han tænker: 'Jeg er fyren!' Alle derhjemme er selvfølgelig meget stolte af deres søn: 'Så du det, det er vores søn!' Den lille vil have en ny cykel, fordi den gamle ikke længere er egnet. Hupakee, du får en ny cykel. Den nye Oakley er også rar til at holde ham glad. Den slags opførsel hjælper ikke med at forberede dig på den ægte vare. Hvis du begynder at køre i Europa, vil intet gå glat, fordi der er krig her! Så pludselig at skulle køre om en 20. plads er svært at acceptere. Både for chaufføren og for hans familie.”
Helt enig, mentalitet er alt. Til gengæld har du måske en rytter, der har den rette indstilling og det sportslige potentiale, men han har ikke budgettet til at køre på EM-niveau i et helt år. Det kræver også de rigtige valg.
Hartman: »Selvfølgelig, så skal man være ærlig omkring det. Desværre støder du på mennesker, der har krydset alt. Men brugte de deres budget fornuftigt? Hvad nytter en motor, der er helt i top, hvis føreren ikke er klar til det endnu? Hvad er de manglende led for at tage rytteren selv til næste niveau? Vi forsøger at gøre det klart, men for at være ærlig, når det budskab ofte ikke igennem. Som at tale til en væg. Resultatet er, at folk ikke planlægger godt med deres budget. Hvis du ved, at du skal køre EMX næste år, kan du forberede dig på det nu. Hvis du ved, at motoren skal være god, så har du mulighed for at investere lidt i det.”
Hvad gør dette job så specielt for dig personligt?
Hartman: ”Sport er altid spændende og udfordrende. Nogle gange tænker man: 'Hvordan er det muligt, at det stadig virker, og at der opnås resultater. Og omvendt kan det nogle gange være skuffende, lige når du virkelig forventer det. Det bedste for mig er stadig, at jeg kan dele ud af min viden og kompetencer – som jeg har samlet med stor skam og skam. Cross-racing er simpelthen en passion, og det stikker meget dybt. Hvis jeg kan redde en anden fra at begå de samme fejl, som jeg gjorde, så er det tilfredsstillende."
Sidst men ikke mindst, hvad skal folk gøre, der er interesserede i at deltage i det næste MXGP Rookie-projekt?
Hartman: ”Så skal de helt klart kontakte os. Du kan gøre dette via din e-mail sport@knmv.nl af telefonisk +31 26 3528511".
Bøde! tak for din tid Marcel og held og lykke med resten af sæsonen.
Hartman: "Du er velkommen, vi er på rette vej!"
Alle, der er på Twitter, kan følge Marcel via @MXTalentKNMV
fotos: Bavo, Jarno Schurgers, Ray Archer
Også at læse
FOTO: Dag to i Mons
I dag var anden dag med acceleration på Bois Brûlé-banen i Mons. Vores fotograf var der for at fange alt. Han…Leferink vinder ONK Sidecars St.Isidorushoeve!
Brødrene Tim og Sem Leferink formåede at vinde deres allerførste ONK Sidecar Cross i St.Isidorushoeve. De vandt begge de kaotiske og spændende heats, der blev afholdt. Hermans/Van den…FOTO: Endurance BEX i Mons
Den fjerde BEX 5-timers International Endurance (Belgian Endurance-cross Championship), også kendt som 'Endurance du Doudou', fandt sted i går på det berømte Circuit du Bois Brûlé i Mons-Ghlin! Det var …VIDEO: Højdepunkter Supercross Philadelphia 2024
Den femtende runde af Monster Energy AMA Supercross Championship blev afholdt i Philadelphia. I 250SX-finalen var Max Anstie i stand til at erobre sin anden supercross-sejr. Jett Lawrence, der vidste...
Dine reaktioner