"Han må have taget nogle penge med?"
En pilot, der køber sig ind i et hold, er stadig et kæmpe tabu i motocross. Mange motocross-tilhængere foragter endda de hold, der tillader det, og ser det nærmest som en handel med djævelen. Alligevel er sandheden mindre sort/hvid.
I det økonomiske landskab, som vi kender i dag og i de senere år, er det meget svært at lave et hold underholdende helt alene. Årsagerne til dette er de åbenlyse stigende udgifter og forsvindende indkomster. De udgifter vi taler om er blandt andet registreringsafgifterne til VM, trailerne der bliver større og større og grundet krisen er indtægterne fra producenter og sponsorer skrumpet betragteligt. Som et resultat måtte holdene lede efter en tredje søjle for at sikre, at deres eget budget var korrekt, og de endte hos piloten. Piloten, der, hvis han vil konkurrere med hele VM, har brug for et hold.
Piloten søger til gengæld efter den ønskede, aftalte sum på forskellige måder. Der er de gode undertoppere, der lader deres loyale og knap så små sponsorer træde i brechen. Derudover har du fyre, der er helte i deres land og derfor kan regne med en fanskare og nogle små sponsorer. De hopper så over, støttet med penge fra deres fanklub og deres loyale sponsorer rundt om hjørnet, næsten lidt som i 70'erne. Den sidste gruppe er den gruppe, der finansierer det med deres egne private aktiver, fordi ingen tror på det (længere?).
Nu er spørgsmålet bare, hvem der har gavn af dette? Vi skal være ærlige og erkende, at der i vores sport er mennesker og derfor også hold, der hovedsageligt jagter efter sidstnævnte gruppe af piloter. Drengene med rige forældre, svigerforældre, bedsteforældre så at sige folkene med guld på hænderne, som man kan klemme længe, fordi de tør drømme.
På den anden side er der også de mennesker, der kom ind i vores sport, fordi de er fulde af passion. De føler sig stadig flove, når de skal forhandle et købsbeløb med en pilot. Det er disse mennesker, der giver den anden gruppe af nationale helte og "endnu ikke-drenge" plads i håbet om, at det senere viser sig at blive en investering.
De undertoppere, der kan sikre sig en plads i et godt hold gennem deres private sponsor(er), klarer sig som regel godt. Med gode motorer og tilbehør kan de tjene godt på startgebyrer og præmiepenge i nationale mesterskaber.
Bag alt dette undrer du dig måske: Er dette noget typisk for verdensmesterskabet i Motocross? Svaret på det er nej. To personer, den ene journalist og den anden far til en pro-pilot, fortalte mig, at dette også forekommer i den amerikanske motocross-scene. De nævnte ikke et stort antal sager, måske på grund af de åbne kvalifikationer og producenternes bonussystem, der giver penge til velfungerende privatpiloter, men det sker stadig der også.
Det ser derfor ud til at være et verdensomspændende fænomen drevet af den økonomiske situation. Fordi spin det og drej det, som du vil, i sidste ende skal budgettet være rigtigt, og det er irrelevant, hvem der gør det rigtigt.
Tekst: Matthias Van Eeckhoven
Dine reaktioner