Rød advarsel: Ken De Dycker er tilbage i byen!
Kære K9-supportere og fremtidige tilhængere, venner og fjender!
I dag er en mindeværdig dag - og i morgen også, hvis du tilfældigvis læser dette i morgen - for vi er nu på det syvende afsnit af K9-spalten. Vi skal virkelig dertil for den niende en fest skal lave! Men det betyder også, at jeg stadig har tid til at tænke på noget sjovt. Forslag modtages gerne, hihihi.
De sidste par uger har været meget afslappede. Nu hvor de praktiserende læger er forbi, og jeg ikke skal rejse så meget, ser ugerne anderledes ud. I mellemtiden har min skulderskade også været en saga blot i flere uger. Det giver en god følelse at kunne starte forberedelserne til 2011 i fuld fysisk form. Intensiteten og regelmæssigheden af min træning er faldet noget i denne periode. Jeg cyklede et par gange mere, men mere for sjov. Når du begynder at træne, mærker du også, at sæsonen er på sit sidste ben. For to uger siden var der stadig fyldt op i Lommel, i sidste uge var der næsten ingen tilbage. Både hvad angår de bedste, men også de andre... Der var selvfølgelig også mine løb i Mettet (Superbikeren) og sidste weekend strandcrossen i Berck-Sur-Mer, i Frankrig. Mere om det senere. Hvad skal jeg ellers fylde mine dage med? At lave ting, som jeg ellers ikke ville komme rundt til. Jeg lavede nogle gøremål derhjemme og hjalp en ven med hans motorcykel. Hver dag ved jeg, hvad jeg skal gøre. Du behøver ikke ringe med tips eller noget endnu! Jeg skal ikke på ferie denne vinter, så vi laver det bare hyggeligt derhjemme.
Først lidt om Superbikeren. Det var anden gang, jeg var til start i Mettet. Min første deltagelse var i 2007 med CAS-Honda. Det var bogstaveligt talt min allerførste supermoto-oplevelse. Denne gang gik det bedre, selvom jeg ikke trænede i forvejen med en supermoto. Jeg var derfor nødt til at justere de første træningspas. Men i slutningen af weekenden fik jeg styr på det, og tingene begyndte at blive bedre. I den første serie af Starbiker kom jeg på tiendepladsen, i den anden serie blev jeg nummer syv. Virkelig sjovt at lave supermoto. Desværre var der ikke længere drift som før i Mettet. Det nye kredsløb har ikke længere nogen retvinklede bøjninger, hvilket gør det meget vanskeligere at glide et sted hen. Sammenlignet med tidligere var Superbiker-omoop'en også meget hurtig og sjov at køre. Karakteren havde dog ændret sig berømt: mindre teknisk og... Jeg var nødt til at lave noget seriøst slibning for at tage min 450 op mod de tunge 600'ere og andre supermoto-projektiler! De straights gik så hurtigt, noget vi ikke er vant til som MX-piloter. Det skal man virkelig vænne sig til. Atmosfæren og entusiasme hos publikum gør altid denne weekend til noget særligt.
Der var også mange mennesker under strandcrossen i Berck, både på siden og på banen. Jeg havde det godt med det, så min sejr i første heat var egentlig ikke en overraskelse. Ærgerligt, jeg faldt i den anden serie. Som følge heraf var der problemer med mit styretøj, og jeg måtte give op. Generelt var Berck-Sur-Mer et lykketræf over hele linjen: både med hensyn til kørsel og tilpasning til Hondaen. Jeg nyder at lave de der strandkryds. Det er også en god måde at bevare lidt rytme i denne periode, og samtidig give LS-Motors og mig selv noget omtale. Så der er en god chance for, at jeg stadig deltager i et par konkurrencer. Disse løb er ikke tænkt som grundlag for udviklingsarbejde. Du burde se det mere som en weekend med din nye kæreste! Med det mener jeg: man ser, om man klikker, og om man kan omgås hinanden i længere tid. Den introduktion – med CRF450R – går ganske godt. For tiden kører jeg standard, men jeg kan godt lide cyklen. Når alle delene er der, og alle de tekniske leverandører til den nye sæson er færdiggjort, starter vi det seriøse testarbejde. Sammenlignet med en sandbane er sandet i sådan et strandkryds meget dybere, og sporene skifter meget hurtigere! Det er faktisk svært at sammenligne. På grund af de enormt lange straights har du også en masse blokeringspunkter.
Mit sidste løb på Yamaha - de belgiske mesterskaber i Mont-Saint-Guibert - gik også godt. Jeg tror, at alle glædede sig rigtig meget og var super motiverede til finalen i det belgiske mesterskab, fordi det er, eller rettere, var sådan et fantastisk kredsløb. Også med flotte spring. Men på grund af omstændighederne var forløbet helt anderledes! I sig selv et stort tilbageslag. På den anden side kunne jeg godt lide det. Mont-Saint-Guibert var meget teknisk og hård denne gang. For sidste gang i år var jeg i stand til at vise mig frem foran mine (MX) tilhængere i mit eget land - jeg har ikke mange supermoto-kun fans endnu - så jeg ville flyve ind igen! Jeg gav noget show med hælklikkere og en nac-nac, men tempoet var også okay. Det var en positiv weekend for mig selv, fordi jeg ikke havde kunnet køre meget i ugerne før
Til min vinterkørselspraktik synes jeg, det ville være en god idé at gentage min plan fra sidste år. Vejret her bliver ikke særlig godt i januar, og så kan jeg lige så godt tage tilbage til Amerika. På betingelse af, at det selvfølgelig også er en praktisk god løsning: Jeg mener, at jeg har en motorcykel der, og at fly og overnatning er overkommelige. Man kan køre dertil hver dag, og i den henseende var min californiske forberedelse et ydre øje i år. Apropos Amerika. Som alle andre fulgte jeg naturligvis MX of Nations med mistænksomhed. Kredsløbet så ud leve viste sig flot, og kampen var meget spændende igen i år. For dem, der elsker motocross, er det umuligt at blive suget ind i stemningen og hypen i MXoN. I det øjeblik er jeg mere fan end chauffør. Nogle ryttere som Ryan Dungey og Ken Roczen ydede virkelig en fantastisk præstation, men i betragtning af disse mænds bedrifter tidligere i år, var disse ikke rigtig overraskelser.
Den, der kørte hurtigt ved MX of Nations, var det Ben Townley. I forgårs blev det offentliggjort, at BT vender tilbage til de praktiserende læger. Det er en god ting for verdensmesterskabet og interessen for MX1 GP'erne. Og uanset hvordan du ser på det, så er en amerikansk pilot eller en rytter, der vender tilbage fra AMA, også næring til os-mod-dem-kampen. Det er fantastisk for medierne og fansene. Townley er selvfølgelig heller ikke den første. Det har han allerede bevist, at han kan en knallert kan køre. Dette tilføjer endnu en rytter, der kan kæmpe om sejren. Det kan kun blive mere spændende!
De store motorcykelmesser som Intermot og EICMA er også typiske for denne periode. Ikke alene er dette det største udstillingsvindue i verden for alt motorcykelrelateret, det er også stedet for ryttere og hold at diskutere kontrakter for næste sæson! Men som alt andet i år oplever kontraktforhandlingerne om materialer også nogle forsinkelser. Så jeg bliver nødt til at vente lidt længere, før jeg kan give dig alle detaljer om mine personlige sponsorer. Jeg kan allerede nu bekræfte, at jeg vil fortsætte med at arbejde med Airoh som hjelmsponsor og Smith som goggle-sponsor. Under EICMA i Milano gør de altid alt, hvad de kan for at lave et stort skue udenfor udstillingshallerne med supermoto, supercross og freestyle. På Intermot i Köln syntes jeg det var lidt fattigt i den forbindelse, måske skulle jeg foreslå at de ansætter mig, hahaha!
Denne weekend skal jeg spille endnu en omgang ishockey med nogle venner. Det var også et stykke tid siden. Altid sjovt og så vænner du dig til det koldere vejr. Jeg anbefaler det til alle. Tak for din støtte og flittige læsning!
Joe, bykes, hej,
Kom med det
Kreditbilleder: CDS, mxphotos.be
Dine reaktioner