Gå Pota! De kolonne af Davide Guarneri
Ciao a tutti!
Den sidste uge var lidt mærkelig at vende tilbage til Belgien efter vores eksotiske rejse til Brasilien! Det var meget varmt i Campo Grande, og det var også en hård rejse, en kæmpe forskel med vejret her. Men det mindste man kan sige om sådan en praktiserende læge er, at man ender et sted, hvor man ellers aldrig ville tage hen. Brasilien er sådan et stort land, helt anderledes end Europa, og livet er meget afslappet. Fordi vi lavede lidt sightseeing inden kampen, så går man også til sådan en kamp med en anden følelse.
Jeg kan ikke være helt tilfreds med den brasilianske GP. I den første serie var jeg i lang tid nummer tre efter Philippaerts og Nagl. Så jeg gjorde rimelige fremskridt, men Cairoli og Desalle var for hurtige, så jeg mistede to pladser mere. Jeg fandt også min rytme i andet heat, indtil jeg stødte på den berømte mand med hammeren. Det var sådan en meget stor hammer denne gang. Kender du størrelsen de bruger til at sætte teltet op på korset? Varmen ramte virkelig min krop, og jeg måtte sætte farten ned. Frustrerende, fordi jeg ved, at med bedre kondition er der mere til det. Til sidst blev jeg nummer seks i slutstillingen. Min manager Pier beroligede mig bagefter. Du kan se et sådant resultat som at glasset er halvt tomt eller halvt fyldt. Men det faktum, at jeg er kommet med i kampen med MX1-toprytterne, og at jeg ved, at farten er der, giver mig selvtillid til næste sæson. Inden det sker, vil jeg slutte dette år på en høj tone. Også i BC.
For mig var sidste weekend første gang, jeg red i Orp-le-Grand. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle forvente, men jeg blev positivt overrasket. Hvor er det et dejligt kredsløb! Teknisk, og en glat overflade på bakken. Virkelig noget der passer til min stil. Ærgerligt, at jeg lige missede podiet, men ja, jeg var uheldig i den første moto med en sten fast mellem min ramme og bremsepedalen! Min ridning gik godt, men der er lidt håb tilbage for den belgiske titel. Om jeg bliver nummer to i mesterskabet eller Tanel, det er lige meget. Sæsonen har allerede været lang, og det gør ingen forskel for holdet. Vi indtager anden- og tredjepladsen, men den, der kommer på anden eller tredjeplads, forbliver den samme. Så længe du kan være tilfreds med din kamp og vi har sørget for et skue til publikum... Så er det fint!
Som du måske har set, faldt jeg uheldigt i Loket og knugede mig med det samme. Vi frygtede et brok, men det var heldigvis ikke så slemt. Det fremgik også af scanningen. Lægen mente, at det var en betændelse mellem to ryghvirvler, L4 og L5, og musklerne på siderne, der var spændte. Det var meget smertefuldt og jeg kunne næsten ikke bøje ryggen, heldigvis kunne vi behandle det godt med smertestillende medicin og magnetterapi. Nogle troede, det var en gammel rygskade, der var kommet tilbage, men det var det ikke. Så man kan se, at selv et lille fald kan have store konsekvenser, for mit styrt i Loket var virkelig ingenting!
Når jeg åbner motocross-magasiner eller går på internettet, er der altid et sus om transferrygter på denne tid af året. Nogle gange er det utroligt, hvad der står. Virkelig sjovt selvom du ved hvordan gaflen virkelig passer til håndtaget. Normalt handler det her om andre ryttere, fordi der ikke er fyldt sider om mig endnu, hahaha! Jeg er meget tilfreds med mit nuværende hold. Samarbejdet med min mekaniker Gaëtan og med teamchefen Steven (Lettani) er meget fedt. Der var ikke for meget pres, alt gik faktisk efter planen. Som rytter skal man naturligvis afveje alle mulige muligheder og især i disse krisetider er det også vigtigt at træffe gode valg. Det er vigtigt for LS Motors at have en belgisk rytter næste sæson. Jeg har også tilbud fra andre hold... For at være ærlig har jeg ikke besluttet mig endnu. Der er 50 % chance for, at jeg bliver. Uanset hvordan det viser sig, har jeg haft det fantastisk her i år. Derfor er der en rigtig god chance for, at jeg også kører det belgiske mesterskab i 2011. Først og fremmest kan du tjene nogle penge der, niveauet er højt med omkring ti ryttere på VM-niveau og til gengæld synes jeg bare løbene er vildt sjove! Banerne er sjove, og der kommer mange mennesker for at se. Kun Balen var ikke rigtig min ting.
Jeg betragter også de belgiske mesterskaber som en god træningsbane til at kæmpe om sejre i MX1. Hvis du laver en fejl i Belgien eller Holland, såsom i Gemert, kan du stadig rette den. Hos de praktiserende læger er det en anden historie, man skal kæmpe for at få point! Dette giver dig mulighed for at køre mere afslappet, selvom tempoet er meget højt. Du kan rykke dine grænser uden at skulle betale kontant for hvert hikke. Du ved, at vi havde nogle ryttere i år, der kom over fra MX2 som Boog og Bobryshev, som måske gjorde det bedre, end folk forventede. Den reaktion får jeg også. Alligevel er jeg ikke begejstret for min sæson. Jeg kan ikke kalde selve mesterskabet fremragende, fordi min hurtighed ikke blev omsat nok til resultater. Jeg er nu nummer tiende i klassementet, men jeg kunne bestemt have afsluttet højere. Der er ingen enkelt grund til dette. Som sædvanlig er det en kombination af omstændigheder: fysisk skal jeg blive endnu stærkere, jeg lavede dumme fejl og i Loket havde jeg super uheld med et koblingsgreb, der gik i stykker... Det ræsonnement gælder også for min holdkammerat Tanel. Når man ser, hvor hurtig han er, er han også under sin værdi. Selvom det altid er svært at spekulere i, hvor man skulle have været! Og alle kørerne i top 10 eller lige udenfor er simpelthen meget gode.
Vi har nu to praktiserende læger mere, og det ville være rart, hvis jeg kunne gøre op med noget. Jeg ved, at det bliver meget hårdt i Lierop denne weekend, men jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for at opnå et stærkt resultat i Herselse-skoven. Det skylder jeg også Marnicq Bervoets. Marnicq har hjulpet mig meget i år til alle mulige ting: Jeg fik lov til at blive hos ham, han hjalp mig med min træning og under konkurrencer. Det er jeg ham meget taknemmelig for. Jeg har mødt mange mennesker i min karriere, men Marnicq er virkelig en super fyr.
Den sidste GP er i Italien, Fermo. Det er ret sjovt, at de altid tager til et nyt sted for den italienske GP! Fermo plejede at være et meget specielt job. Virkelig gigantisk og stort. Det tog dig tre minutter at gennemføre en omgang! Det er selvfølgelig ikke længere muligt med FIM-reglerne for et Grand Prix. Kredsløbet bliver forkortet, og jeg tror, det bliver et sjovt kursus. Omgivelserne ser også smukke ud. I Fermo er den ene sektion helt på en stor nedstigning, overfladen er hård, men ikke beton. Du har noget greb om det øverste lag og nedenunder er det hårdt. Forhåbentlig regner det ikke der, for du har en masse ler, der vil klæbe til din cykel!
For at fuldende kalenderen skal jeg tale om MX of Nations. Selvom der selvfølgelig allerede er spildt meget blæk om det italienske hold i år! Jeg kan ikke sige meget om Tonys, Davids eller deres holds position. Det er også ret svært, fordi den italienske forenings projekt med de blå trøjer, maglia azzurra, har kørt i fem år nu. Dette inkluderer også træning af talenter, og de laver merchandising med de blå skjorter for at samle budget. Det betyder virkelig ikke noget for mig, fordi selve den blå skjorte. Men jeg forstår holdene og deres sponsorer. Især i disse krisetider, fordi de betaler piloterne. I sidste ende kan jeg ikke blande mig eller vise solidaritet med Cairoli eller Philippaerts. Simpelthen fordi mine sponsorer, herunder SEL som tager sig af transporten af motorcyklerne, er glade for at jeg skal til Amerika! Så er det svært for mig at nægte, ikke? Og desuden bliver det også et meget fedt kapløb mod amerikanerne og så videre. Desværre er det italienske hold ikke så stærkt, som det kunne være, men Cairoli og Philippaerts er uerstattelige. Jeg håber bare at gøre et godt stykke arbejde der. Fordi jeg er vokset op i bjergene, synes jeg, det ville være sjovt at køre i Thunder Valley i sådan en højde. Hvem ved, måske har jeg stadig en hjemmefordel i Amerika, hahahaha.
Hej!
Davide 'Pota' Guarneri
Dine reaktioner