Shift + K9: det må være Ken De Dycker!
Kære K9-supportere og fremtidige tilhængere, venner og fjender!
Det er et stykke tid siden, jeg har kunne glæde dig - det er et pænt ord, tak Dikke Van Dale - med en ny klumme. Vi har ikke lige siddet stille de seneste uger, og det er altid noget af en opgave at presse sådan en side ud. På det seneste har jeg aldrig siddet ret længe foran computeren sæt Jeg skal passe på armpumpen. Eller tryk på en speciel tast på min computer Shift + K9 i stedet for F9 og så skrives kolonnen automatisk, hahaha! Nej seriøst nu, masser af tid til det gimmick er der ikke: i morgen i bil til Tyskland til GP i Teutschenthal og så er GP'erne i Letland og Sverige på kalenderen. Godt efter hinanden, tre i træk.
Du ved godt, at jeg godt kan lide at holde tingene lette i min klumme, men det er ret svært nu. Jeg kunne selvfølgelig lade som om, der ikke er noget problem, men det er ikke min stil. Tingene går ikke, som jeg gerne ville have dem til, og det kan jeg ikke skjule. Denne vinter har jeg arbejdet hårdere end nogensinde, og fysisk føler jeg mig også stærk. Jeg føler mig mere fit og hurtigere end sidste år. Hvis resultaterne ikke kommer, vil du til sidst begynde at tvivle på dig selv. Topsport er ubønhørlig, og på dette niveau skal alt være rigtigt. I øjeblikket ligger jeg på sjettepladsen, hvilket stadig er rimeligt alt i alt. Men følelsen af, at der hidtil ikke har været en eneste praktiserende læge, som jeg virkelig kan se tilbage på med tilfredshed, er ikke rar.
Sidste tirsdag testede vi intensivt for at tune motoren til min kørestil, og fra Teutschenthal skulle vi bestemt se en forskel. Det vil forhåbentlig også kunne mærkes i starten. Jeg var altid tvunget til at spille indhentning, for jeg havde aldrig været i de første 10 i starten! For at starte fra begyndelsen efter den forrige kolonne, skal vi denne gang tilbage til Agueda og Bellpuig. Portugal virker nu som en evighed siden. I den første serie styrtede jeg, og så styrtede nogen ind i mig, så jeg måtte fortsætte med en ødelagt køler og en ødelagt forbremse. Eh... rettelse, det er ikke muligt. Afslut, over og ud. I anden serie kørte jeg fra femte- til tredjepladsen, men med de mange korte sving havde jeg svært - bogstaveligt talt i hvert fald - at finde rundt på banen. Bellpuig var lidt bedre. I andet heat var jeg i spidsen et stykke tid, men det var svært for mig at komme ind i min rytme.
Glen Helen var den næste på programmet, og som opvarmning lavede jeg AMA National i Hangtown. Den amerikanske double var virkelig noget, jeg så frem til. Jeg nyder altid at besøge staterne, og vi rejste dertil med autocamperen i næsten to uger. Fordi jeg altid har drømt om at deltage i et amerikansk udendørs arrangement, var dette den perfekte mulighed. Endnu en gang syntes der at være en stor forskel mellem drømme og virkelighed hahaha. Bare for sjov, nej, Hangtown var en sjov oplevelse i sig selv, selvom det også krævede lidt tilvænning til konkurrenceformen. Du har meget lidt tid til at lære kredsløbet under en National. Det var hurtigt, og modsat hvad jeg forventede, var banen også ret smal. I slutstillingen kom jeg på en niendeplads med næsten en standardmotor.
USGP i Glen Helen gik faktisk ret glat. Det er den kamp, jeg er mest tilfreds med. Selvom mange ryttere klagede over varmen, generede det mig ikke, og jeg var i stand til at gøre mine ting godt. I den første serie red jeg fra mellem tiende og femtende plads i starten til fjerdepladsen. Jeg var omkring femtende i den anden motorcykel, og jeg var i stand til at komme foran, men jeg troede, der var noget galt med min cykel, men jeg hørte en mærkelig lyd. Derfor kom jeg i pitten, og der viste sig at være lidt spil i min udstødning. Intet problem, så jeg kunne vende tilbage til det. Mine omgangstider var gode, og jeg var i stand til at blive ved med at skubbe til slutningen og lave en masse pladser.
Den sidste GP var Frankrigs i Saint-Jean d'Angély. Mudderet fik banen til at se meget mærkelig ud, og jeg kan ikke rigtig sige, at ændringerne gav bedre løb! Desværre havde de fjernet sanddelen fra toppen, og det plejede at være et af de få steder, hvor man kunne gøre op med noget. Jeg slap ikke så godt igen, og fordi der kun var en linje kunne jeg næsten ikke overhale. Det var ikke muligt at vinde mere end to eller tre pladser. Helt klart en praktiserende læge at glemme så hurtigt som muligt! Jeg har heller ikke haft heldet med mig i MX Pro Series – den hed stadig BK i de gode gamle dage. Min fart var god i både Beervelde og Kester, men man kan aldrig helt udelukke mekanisk fejl i motocross.
I mellemtiden håber jeg, at jeg har haft min del af uheldet, og jeg har lyst til at se fremad igen. Det ville være rart at tage en ny start i Teutschenthal. Ikke for meget stress om lørdagen, så jeg roligt kan henvende mig til den praktiserende læge og endelig opnå den præstation, jeg har arbejdet så hårdt for i løbet af vinteren. Underholdningsmæssigt var jeg på jetski igen i denne uge med Joël Roelants og Dennis Verbruggen. Meget behageligt og venligt med en grill bagefter og sådan. Jeg er glad for, at sommeren så småt kommer igen, og jeg er bestemt ikke den eneste!
Nyd vejret og hav det sjovt med at ride eller se ryttere.
Kom med det
PS Tip fra MXM, Ken har fødselsdag sent på søndag her efterladt en besked i sin gæstebog.
Dine reaktioner