Thierry Klutz tester Husqvarna 2010-serien
Enduristerne har måttet vente længe på det, men deres tålmodighed belønnes. Endelig er den nye Husqvarna TE 250 en kendsgerning. Den helt nye lille Husky fuldender sortimentet og takket være de store ændringer er det italienske mærke mere nærværende end nogensinde. Vi opfordrede fabrikspiloten Thierry Klutz til at teste alle motorerne grundigt for os og dele sine resultater med os...
For kvart liter startede ingeniørerne fra et blankt ark, så det er på ingen måde en videreudvikling i nogen form. Det kostede alle, der bidrog med blod, sved og tårer, men 250cc firetaktsmaskinen måtte og ville sikre fremtiden for det italienske mærke. Det var derfor med stor følelse, at Husqvarna TE 250 blev præsenteret for specialpressen.
En højtydende, let 4-takts enduro
Det mindste firetakts element ser umiddelbart meget moderne ud, selvom man skal være meget fortrolig med Husqvarna-evolutionen for ved første øjekast at se, at der er tale om en 2010-model. Når man først ser på den ultrakompakte motorblok, er en fejl umulig. Blokken vejer knap 22 kg på vægten. Cykeldelens ergonomi er særligt skarpt tegnet og vil give dig lige så meget komfort som en snavscykel, så nej. Finishen er, som på næsten alle italienske motorcykler, af et særligt højt niveau. Klistermærkesættet blev placeret direkte i plastikken ved hjælp af 'In Mould'-teknologi, en teknologi, som vi f.eks. har set i nogen tid hos KTM. De sorte anodiserede Excel-fælge får den lille Husky til at se meget smart ud, og Brembo-bremserne overlader intet til tilfældighederne. Denne maskine er klar til at gå i kamp
Denne italienske skønhed var naturligvis udstyret med en elektrisk starter, hvilket ikke er noget særligt. Hvad det er, er det faktum, at starteren virker direkte på tændingen og derfor kan tage meget på i vægt og inerti på denne måde. Kvartliteren er udstyret med fire titaniumventiler med dobbelte overliggende knastaksler. Maskinen var udstyret med en elektronisk Mikuni-indsprøjtning, som vi støder på på resten af firetaktsrækken. Husqvarna har dog valgt at installere et indsprøjtningssystem, der ikke kræver batteri, hvilket sparer et par kilo på vægten.
Afslut Marzocchi, velkommen Kayaba
For cykeldelen så de nøje på de eksisterende firetaktsmodeller, der blev fornyet i 2009. Rammen blev gjort endnu stivere, hvilket kun forbedrer præcisionen. En ny og kortere svingarm blev monteret for at give mere trækkraft. Ydermere er TE250 udstyret med et nyt sæt T-stykker, der holder imponerende 48 mm UPSD Kayaba gaffelben, hvilket bryder traditionen med Marzocchi. På bagsiden er tilliden til Sachs fortsat.
På papiret lyder det alt sammen lovende. noget, der kun bekræftes én gang på banen. Vi forventede ikke andet, velvidende at ingen ringere end Antoine Méo var ansvarlig for udviklingen af denne maskine i World Enduro Championship. Den nye Kayaba forgaffel beviser straks, at kontakten var gennemtænkt og ville give resultater. Ligesom motorblokken, der tydeligvis har fået linearitet takket være ingeniørernes indsats.
Brugervenlighed går forud for magt
De fleste endurister vil utvivlsomt sætte pris på brugervenligheden, selvom vi må indrømme, at kvartliteren mangler noget kraft. “Heldigvis er der motorens og chassisets lineære karakter, som er meget overskuelig takket være Kayaba-gaflen, men vi kan kun sige, at andre kvartliter nok har lidt mere topeffekt. Selvom det skal siges, at vi kun er i begyndelsen af udviklingen af denne nye strømkilde. Ingeniørerne leder utvivlsomt allerede efter mere topkraft til 2011-modellen." sagde Thierry Klutz. "Alligevel er det nuværende resultat allerede mere end imponerende, og vi skylder Kayaba meget. Deres gaffel gør det meget nemmere at tilpasse alt efter dine egne ønsker, hvilket tidligere tog en del kræfter med Marzocchi.”
For dem, der stadig er lidt i tvivl om kvartliterens indsprøjtningshistorie, skal vi faktisk ikke sige, at Antoine Méo har udstyret sin Grand Prix-maskine med... en karburator. Dette selvfølgelig fordi herrer af hans kaliber skal have adgang til den allersidste hest, der kan presses ud af sådan en blok. Vi kan faktisk sige, at Méo er på banen med en tværklods. Dens motor har også en fem-trins gearkasse ligesom cross-versionen.
Husqvarnas MX2 snavscykel: 250 TC
Ligesom med enduro-versionen er chassiset blevet eftersynet for at forbedre håndteringen. Følelsen af absolut kontrol er derfor af et hidtil uset niveau. Selv på trods af de korte første gear. Det kræver lidt tilvænning, men du vil hurtigt tilpasse din kørestil til det. Denne spredning giver dig også mulighed for at udnytte femtrins gearkassen fuldt ud, og karbureringen sikrer en meget jævn karakter ved lave omdrejninger. Ikke andet end godt i den forbindelse, men det er påfaldende, at ingeniørerne også her har valgt en jævn motor frem for en motor med absolut topeffekt. En motorcykelkarakter, der efter vores ydmyge mening vil passe rigtig godt til 95 % af motocrosskørerne. De øvrige 5% kan naturligvis stole på adskillige tuning dele, der er tilgængelige. På Faenza-banen, hvor vores test fandt sted, virkede det dog mere en fordel ikke at have den kraftigste, men den glatteste motor. 250 TC skiller sig ud for sin lette kørsel under alle forhold og er derfor en af de mest konkurrencedygtige på markedet. Der er ikke noget mere interessant end en motor, der giver dig mulighed for at præstere under alle forhold med et minimum af justeringer.
Og resten af sortimentet?
Ankomsten af de nye 250 firetaktsmodeller stiller de øvrige modeller i skyggen, men ikke desto mindre får de også nogle interessante ændringer. 450cc får en tændingsevolution for at optimere sin kraft i lave omdrejninger og mellemtone. 300 og 125cc får en ny udstødning, de får et chromolybdæn chassis og en stærkere vandpumpe, der skulle gøre ydelsen mere ensartet under de mest ekstreme forhold.
For at give alle mulighed for at komme i gang med en rigtig konkurrencemaskine, har Husqvarna 'Racing kits' til rådighed til sine 450 TE og 450 TC. Denne består af specielle knastaksler, et højtryksstempel, et forbedret udstødningssystem og en modificeret vandpumpe. Klar til start i GP...
Fotokredit: Massimo Zanzani
Tekst: Olivier Evrard
Dine reaktioner