Interview med Mark Boot
I CPB's motorcykeludstillingslokale og -værksted er kopperne fra Mark Boot (18) bogstaveligt talt stablet på rækker. CPB motorer fra Bergh-Haamstede er ikke kun sponsor for den unge sjællænder, for her har far Eddie ansvaret! MX-fejlen har nu fået fat i Boot-familien. Mark selv kunne efter sigende køre en cykel, før han kunne cykle, da han var tre et halvt. Vi ved ikke, hvordan situationen er med cykling, men Mark kan bestemt køre hurtigt. Især i sandet!
Vil du være til start på søndag under det årlige julekors i Stekene (Belgien) på en rundstrækning, du skal ligge ned?
Mark Boot: Faktisk er den løse overflade på et endagsløb meget tiltalende! Sig bare majskrydset. Julekorset er altid meget sjovt, derfor ville vi gerne gøre det igen i år. Det har også været siden mini-GP i Lierop, at jeg har redet. Det er ret lang tid for os. Og jeg må sige, at jeg klør efter at komme ind i det igen!
Under 3-timers konkurrencen i Axel i slutningen af oktober blev du nummer to efter Jurgen Wybo, en dejlig oplevelse?
Mark Boot: Ja, rigtig flot, konkurrencen var i øvrigt godt organiseret. Selvfølgelig ville jeg være i det bedst mulige team, (griner), men det viste sig ikke at være så enkelt. Jeg kendte Glenn Van Vugt fra da han red i KNMV som ungdomshold. Så det var fint, og så blev Jordi Van de Wiele tilføjet. Nå, Jordi er også hurtig, men han kan nogle gange være hensynsløs! Da den gik i stykker og jeg skulle op på cyklen i koldt vejr... var det mindre. Sådan et udholdenhedsløb er også meget sjovt at lave.
Du kørte ikke så ofte i Holland i denne sæson. Du er nok bedre kendt i Belgien end i Holland?
Mark Boot: Man kunne sige det sådan. Jeg havde ikke lyst til at køre i Holland. Det spiller selvfølgelig en rolle overalt, hvis man har mange penge til at købe det bedste materiale og så videre, men jeg synes, stemningen under ONK'erne er så oppustet. Det er mere roligt i Belgien. Der er også meget topmateriale i starten til et belgisk mesterskab, men alligevel er stemningen i Belgien venlig. Desuden møder jeg nogle fyre, som jeg red med, da jeg var yngre. Jeg kan godt lide det på den måde.
Du startede sæsonen med en overraskelse: sejr i det første Radson MX2 Trophy i Beervelde?
Mark Boot: Ja, det sandbrud i Beervelde var også perfekt for mig. Som sagt er jeg vokset op på den slags sandet overflade! At starte som leder af mesterskabet gav et vist pres. Især anden halvdel af sæsonen var noget skuffende. Jeg havde nogle gange lidt uheld, et fladt dæk, mekaniske problemer også, og jeg havde også lidt problemer med mig selv, hvilket fik mig til at misse mine starter. Hvis det ikke er lige mellem dine ører, kan du ikke præstere. Der kunne have været mere i det end den sjetteplads i den endelige stilling i det belgiske mesterskab. Selvom jeg især skal komme hurtigere på hårde baner. Drenge som Nick Triest og Jeremy Delincé har kørt på den slags baner fra en tidlig alder, og det kan ses.
Ses vi igen i Belgien i 2010?
Mark Boot: Det er rigtigt, vi skal køre VMCF igen, kombineret med BC konkurrencerne. I VMCF kommer man som regel også til at ride om lørdagen, og det er en fremragende træning. Jeg føler også, at jeg har gjort nogle fremskridt på hårde spor. Nu gælder det om at bevare den tillid på cyklen. Det er så ofte i vores hoved!
Du har en flot track record, inklusive den hollandske titel 85cc (2006). Ærgerligt at du ikke kunne vise det internationalt?
Mark Boot: I 2006 deltog jeg efter råd fra Harry og Stefan Everts i verdensmesterskaberne i 85cc for juniorer i Finland. En serie blev jeg 11de og det var ikke en dårlig ting, da jeg havde meget lidt international erfaring! Du ved, vi har ikke en stor sponsor eller noget. Jeg er heller ikke på et hold, og så er det simpelthen umuligt at lave internationale løb. Min far har allerede gjort meget for langrend. Det er i øvrigt ikke anderledes nu. Vi udfører begge et job ved siden af: en papirrute. Motorcykelforretningen skal også køre, når du er ude at rejse. Hvis vi skal rumme alt det, skal du rekruttere mange mennesker hver gang...
Motocross er nogle gange nævnt i den lokale avis (Provincial Zeeuws avis). Hvordan er populariteten af MX hos dig?
Mark Boot: Ja, det er rigtigt, vi har en god reporter i Herman Heuvink. Han skriver også ofte om sidevogns motocross. Jeg kan desværre ikke kalde det et MX-paradis her! Alle i landsbyen ved, at jeg krydser, men det er ikke som i Flandern. Store madfestivaler, supporterklubber, det har vi ikke noget af her. Her er det fodbold, der tæller. I folkeskolen var der altid meget sjov ved motocross. Som: ja, det skal nok gå. Sæt dig bestemt ned og accelerer. Det var først i gymnasiet, da børn begyndte at pille ved knallerter, at nogle af dem syntes, det var ret fedt. Oh yeah…
Vil du gerne takke en anden?
Mark Boot: Først og fremmest tænker jeg på min far. Han er der altid for mig, og han sørger for, at min cykel kører som en raket! Selvfølgelig også min mor, min søster og min kæreste. Og også alle de mennesker, der støtter mig.
Kreditbilleder: CDS
Dine reaktioner